|
Nova blev stiftet på Tuborg-pavillonen den 12. Juni 1923. Klubben blev stiftet fordi man savnede en kajakklub, der kunne tilbyde medlemmerne adspredelse også uden for det rent romæssige. Klubben kom til at hedde Kajakklubben Hellerup og startede med 8 medlemmer plus bestyrelse samt en Ivar Kåe og Verner Heilman, der stod som ledere af havneanlægget. I de første år var klubben ofte i vanskeligheder idet man hverken havde hus eller penge. Men efter at have fremskaffet 800 kr og en kasse gode cigarer til havne-fogeden, for at han kunne tale klubbens sag i kommunen, fik vi det første hus bag Hellerup Sejlklub i lystbådehavnen. Henry Sørensen blev i 1926 klubbens første æresmedlem, idet han havde investeret så mange penge i klubben, at man fandt, at man skyldte ham en æresbevisning. I 1928 blev klubben indmeldt i Dansk Kano og Kajakforbund og måtte skifte navn af hensyn til naboklubben Hellerup Kanoklub, idet vi nemt kunne forveksles. Man valgte mellem navnene: Mågen, Ternen og Nova. På en senere generalforsamling i 1928 opløstes klubben, idet man stadig havde problemer med klubhus. Bestyrelsen havde imidlertid glemt at indkalde en hr. Winstedt, som heldigvis sørgede for at få generalforsamlingen erklæret ugyldig, og klubben fortsatte med en kassebeholdning på 5.31 kr. I 1931 fik klubben af kommunen anvist grund ved Palladium (ved garagen) og 27. April 1934 flyttede Nova ind i sit nuværende klubhus. Klubben fik en kolossal medlemstilgang. Senere samme år fik vi af konsortiet på Charlottenlund-fortet opført en filial til Nova. Denne filial blev den 12. Sep 1938 udskilt til Charlottenlund Kajakklub Palo, hvor en ung talentfuld novaneser Ruth (senere Bøhling) blev og satte sit præg på klubben. Nova har dog stadig den glæde at have hende blandt vores medlemsskare siden 1997 som æresmedlem. Der afholdtes vinterfest i januar 1935 med kaffe med brød kl.20 og en bowle punch kl.22. To bestyrelsesmedlemmer sørgede for en sang og man vedtog at indkøbe et parti sivsko. Under krigen var der forbud mod at ro, så klubben slog sig på traveture og hygge. Efter krigen var klubben i 1946 medarrangør af en storstilet havnefest. I 1947 udlånte klubben et telt til to af klubbens eventyrere, Kurt Reimer og Nathan Sorde, der roede til Konstantinopel. I denne forbindelse måtte de udmelde sig af klubben, fordi de ville være nødt til at tilsidesætte vores sikkerhedsregler. Senere samme år afholdt klubben sit første medlemsmøde, hvor man arrangerede traveture med HK, teaterture, museumsbesøg, indkøb af skakspil, spillekort og raflebægre. I 1949 arrangerede klubben for første gang handikapturnering, og i årene der fulgte deltog roere fra naboklubberne. Man roede handikap 3 gange om ugen og havde aftenture til Strandmøllen. Alle 60 bådpladser var optaget. I 1953 fik klubben sine første klubtrøjer. I 1954 startede klubbens Fødselsdagsfond og en tur som vi i dag kender som ‘Årets Pølsetur’ foregik dengang med kaffe på Strandmøllekroen i stedet for Mogens Seidler og Uffe fra Palo’s pølser. I 1958 fik klubben sin første kvindelige formand og klubbladet Novissimum, som betyder nyeste ‘nyt.’ I 1962 fik klubben sin første klubkajak endda i plast. Vi fik i 1966 kredsens udsatte præmie for største medlemstilgang det år. I 1967 startede Ivö-ture og vi fik indlagt ‘frostfrit vand.’ I 1970 vedtog man at afholde månedlige medlemsmøder for at skabe et mere demokratisk styre i klubben. |
|
